Jeg samlede en Rolleiflex 3.5F op for næsten ti år siden og har aldrig lagt den fra mig. Det er et tospejlrefleks-kamera fra 1959, mekanisk helt ind til skruerne — ingen autofokus, ingen lysmåler, ingen anden chance. Derfor har jeg lært at værdsætte langsomhedens kvalitet og dens betydning for at fange ægte glæde hos par.
Jeg voksede op i det sydlige Californien som barn af palæstinensiske immigranter og har boet i København siden 2024. Fotografi er min passion og der, hvor jeg finder flow i de inspirerende smil, jeg godt kan lide at lokke frem i andre.
Et tospejlrefleks-kamera med et Carl Zeiss Planar f/3.5-objektiv. Kvadratiske 6×6-negativer — tolv per rulle 120-film.
Til farver fotograferer jeg på Kodak Portra-familien — Portra 160, 400 og 800 afhængigt af lyset. Til sort/hvid bruger jeg Kodak T-Max 100 og Fujifilm Neopan Acros 100.
Hver rulle bliver fremkaldt og scannet i hånden hos Silver Lab i København, Skandinaviens største fuldt fungerende analoge fotolaboratorium. Deres håndværk er halvdelen af grunden til, at disse fotografier ser ud, som de gør.
Hvorfor ét kamera, ét sæt film? Fordi konsistens er sin egen form for stil. Hvert fotografi i jeres galleri vil dele det samme udtryk — den samme dybde, den samme blødhed, den samme kvadratiske ramme — uanset om det er fra jeres morgenforberedelser eller den sidste dans.